Hvad er bitcoin?

Kort fortalt

Bitcoin blev beskrevet i et whitepaper i 2008 af pseudonymet Satoshi Nakamoto og gik i luften i januar 2009. Det er et betalingsnetværk uden en central operatør: alle transaktioner samles i blokke, som bindes sammen i en kæde, og tusindvis af noder verificerer uafhængigt, at reglerne overholdes.

Hvem bestemmer, at der kun findes 21 millioner?

Loftet står i den software, alle deltagere kører. Nye bitcoin skabes kun som belønning til minere, der finder en ny blok, og belønningen halveres cirka hvert fjerde år - det kaldes en halvering. Fordi belønningen falder geometrisk, ender det samlede udbud lige under 21 millioner omkring år 2140. Ændres reglen, skal stort set hele netværket frivilligt skifte software, og det har hidtil vist sig politisk umuligt.

Sådan hænger delene sammen

Hvordan en betaling faktisk bliver til

1. Din wallet laver en transaktion og underskriver den med din private nøgle.
2. Transaktionen sendes ud til netværkets noder, der tjekker signatur og regler.
3. Den venter i mempoolen sammen med alle andre ubekræftede transaktioner.
4. En miner samler transaktioner i en blok og finder et gyldigt bevis for arbejde.
5. Blokken spredes i netværket, og din transaktion har nu én bekræftelse.
6. Hver ny blok oven på den gør transaktionen sværere at ændre. Mange handelssteder venter på flere bekræftelser, før beløbet frigives.

Gebyrer og ventetid

Der er begrænset plads i hver blok, så transaktioner konkurrerer om pladsen ved at betale et gebyr pr. datamængde. Gebyret afhænger derfor ikke af beløbets størrelse, men af transaktionens størrelse i bytes og af, hvor travlt netværket har. Betaler du lavt i en travl periode, kan transaktionen ligge og vente i timer eller dage - den forsvinder ikke, den er bare ikke prioriteret.

Halvering: hvad den betyder og ikke betyder

Halveringen sker efter et fast antal blokke, cirka hvert fjerde år, og halverer den mængde nye bitcoin, minerne modtager. Den ændrer altså udbudstakten, ikke efterspørgslen. Vi undlader bevidst at forudsige, hvad halveringer gør ved prisen: datagrundlaget er få begivenheder, og andre forhold som renteniveau og regulering har ændret sig markant undervejs.

Hvad driver prisen?

• Udbuddet er fastlåst, så al efterspørgsel slår igennem på prisen frem for på mængden.
• Adgang via regulerede produkter, herunder børshandlede fonde i flere lande, flytter store kapitalstrømme.
• Renteniveau og risikovillighed: bitcoin handler i praksis ofte som et højrisikoaktiv.
• Regulering og skatteregler i store markeder.
• Likviditet på handelspladserne - tynde markeder giver store udsving.

Bitcoin i Danmark: det praktiske

• Køb og salg er lovligt, og handelssteder skal være godkendt efter MiCA og følge hvidvaskreglerne.
• Bitcoin er ikke lovligt betalingsmiddel i Danmark. Ingen butik er forpligtet til at tage imod.
• Der er ingen indskydergaranti på kryptoaktiver, uanset hvor de opbevares.
• Gevinst og tab skal selv oplyses i årsopgørelsen. Handel med bitcoin behandles som hovedregel efter spekulationsreglerne.
• Betaler du med bitcoin, er det skattemæssigt en afståelse - altså et salg, du skal opgøre.

Typiske misforståelser