I mange familier er det en større diskussion når det skal besluttes hvor årets sommerferie skal gå hen. Alle har deres egne ønsker og ideer til hvad de gerne vil opleve, men der er også noget der hedder økonomi, samt det at kunne få fri fra arbejde og skole på de tidspunkter hvor der er ledige rejser til de pågældende destinationer. Personligt holder jeg mest af steder hvor det er vamt og solen skinner, men samtidig kan jeg ikke lide at der er for fugtigt. Jeg har prøvet at rejse til Thailand i to omgange, men jeg synes, at fugtniveauet er for højt til at man rigtig kan nyde det dejlige vejr og den flinke befolkning. Et sted som er mere behageligt (hvis man rammer den rigtige periode) er et sted som Mauritius. Desværre er prisen også noget helt andet og har man været der et par gange, så er der ikke meget mere at komme efter. Men det er absolut et besøg værd.