Subskribere: Indlæg | Kommentarer

Hvad tæller omkring en flyverdragt?

Som forældre ønsker vi det bedste for vores børn og når det begynder at blive koldt og vådt udenfor, så kigger vi naturligvis efter hvilken flyverdragt vi skal købe til dem, så de ikke bliver kolde og våde når de leger udenfor (forudsat at de har en alder hvor de bruger flyverdragter).

Heldigvis er der mange der laver årlige tests af de forskellige modeller og for kort tid siden læste jeg en artikel der kiggede på CeLaVi flyverdragter og de tests de havde været med i. Det interessante var, at dette mærke faktisk overgik hvad de lovede i vandtæthed og åndbarhed.

Desværre blev de også testet til at have en dårlig holdbarhed. I testen bruger man sandpapir, så det er svært at vurdere om det svarer til et naturligt slid. At dømme ud fra diverse fora, så er de fleste købere af disse dragter, ganske tilfredse. Umiddelbart vil jeg mene, at det må være en bedre anbefaling end hvad en test eventuelt kommer frem til.

Prisen er naturligvis også noget man skal kigge på og for 5-700 kroner kommer man langt med CeLaVi. Det er klart i den lave ende, så selvom den kun skulle holde i en enkelt sæson, så er der råd til at købe en året efter også.